Teknisk Information
Forskningen indenfor ernæring - også til dyr har i de sidste mange årtier været koncentreret om resultater, der kan bevise, at essentielle fedtsyrer er af stor betydning for helbredet såvel som kroppens funktioner, fx at omega-3 fedtsyrer har en god indvirkning på hjertemuskulaturen, idet den blandt medvirker til øget blodgennemstrømning, forbedring af elasticiteten i pulsårerne, mindskelse af risiko for blodpropper og har god indflydelse på andre celleprocesser i forbindelse med hjertefunktionerne. Omega 3 er en af disse, en flerumættet fedtsyre, og essentiel for de allerfleste dyr, dvs en af de mange næringsstoffer som deres krop har brug for til at opretholde vitale funktioner. De sunde flerumættede fedtsyrer bruger dyrene til at danne kønshormoner, cellemembraner, hud, hår/pels og negle/kløer/klove/hove med. Men foruden hjertet, som nævnt ovenfor har også hjernen behov for sundt fedt for at fx mindske depressive tilstande, øge energiniveauet og fremme restitutionsevnen.

Korrekt fodring afhænger af hestens køn, race, vægt og anvendelse

Når heste fodres vil de i enhver henseende altid have bedst af at blive fodret på faste tidspunkter og i fast rækkefølge, - for at sikre de bedste betingelser for mikroorganismerne i især stortarmen, men fodring på bestemte tidspunkter giver også mindre stress.

Fodersammensætning
Hestefoder bør bestå af et grovfoder og et tilskudsfoder, mineralstoffer samt vand. Og fordi heste er så forskellige af køn, race og størrelse er det i virkeligheden vanskeligt at opstille en entydig fodringstabel. Mængden vil i hvert enkelt tilfælde være afhængig af, hvad hesten bruges til, da der er meget stor forskel på, om en hest bruges i landbruget, køre/ride brug eller den bruges i sport som ride- og væddeløbshest.

Men… grovfoderet bør hovedsaligt bestå af græs om sommeren, hvor de som oftest alligevel går på græs eller græsfold, hvorimod det om vinteren vil være nødvendigt at tildele hesten hø. Grovfoderet kan også bestå af stråfoder fra andre kornsorter, og for at gøre det mere saftigt kan man tildele den roer og gulerødder. Tilskudsfoderet kan bestå af havre, klidmelasse, klid og/eller rugbrød.

Anvendelse
Heste bør være i god "huld" og hverken for tykke eller tynde. Hvis hesten er i normal foderstand, kan man akkurat lige føle hestens ribben, når man lader hånden glide ned over brystet på hesten. Endvidere bør dens hårlag være blankt og skinnende.

Heste har et vedligeholdelsesbehov, dvs den mængde foder, der skal til, for at hesten kan bevare sin normale legemsvægt uden at udføre arbejde. Derforuden skal hesten have et produktionsfoder, som er den mængde foder, hesten skal have for at kunne yde sit arbejde. Benyttes hesten til let men daglig træning eller fastholdes den på et vedligeholdelsesniveau kan man nøjes med to fodringer dagligt. Imidlertid fungerer heste sådan, at de fungerer bedst med mange og små måltider. Bliver de udsat for arbejde, som kræver mere af dem og dermed større fodermængder, kan de med fordel få foderet fordelt på flere fodringer. Uanset så er ”lidt men tit” at foretrække. Ikke mindst fordi for mange heste simpelthen er blevet for fede. Tendensen, som den har vist sig blandt vi to-benede, er desværre også slået igennem blandt vores 4-benede venner, hestene.

Man kan regulere dette på flere måder; i første omgang kan man uden at det får alvorlige konsekvenser sætte andelen af korn i foderet ned, da mængden stråfoder er vigtig for hestens velbefindende. Reduktionen af kornandelen vil nedsætte risikoen for overdosering af stivelse, der igen kan føre til syredannelse i hestens stortarm (blind- og tyktarm) og hermed fordøjelsesforstyrrelser såsom kolik og forfangenhed.